Bonsaihjørnet.dk |
|
|
Bruger du en computer? Tryk på knappen for at skifte layoutet. | ||
|
Beskrivelse Elm(zelkova parvifolia) stammer fra Sydøstasien, hvor den vokser vildt i naturen. Elmen kan stå inde hele året, men vi anbefaler at planten står ude om sommeren, og tages ind om efteråret når nattefrosten sætter ind. |
||
Placering Elm trives bedst i et vindue med fuld sol, men kan også uden problemer stå i et vindue med morgen eller aftensol. Hvis planten ikke får lys nok vil bladene blive gule og visne. Sker dette bør plantes flyttes til et sted med mere sol. Bladtab forekommer også hvis planten ikke får vand ofte nok. Elm kan stå indtil nattefrosten sætter ind. Når den står ude vil der være kortere imellem nye blade på stilkene. Elmen kan sidst på vinteren/først på foråret godt finde på at tabe alle bladene. Typisk vil den dog hurtigt skyde mange nye stilke og ca. en måned efter bladtabet vil planten atter fremstå pæn og tæt. Tabes alle bladene kan bladgødning være med til at sikre at der kommer meget ny vækst. Står planten udendørs er halvskygge det bedste. |
||
Vanding Mærk med en finger på jorden om den er tør, hvis det er tilfældet så skal planten vandes. Elm tåler let udtørring, men må ikke tørre helt ud. Tjek dagligt med fingeren og overbrus den i stedet for at vande i skålen(der er hul i bunden af skålen, hvilket gør overbrusning let). Når træet overbruses så sørg for at hele jordklumpen vil gennemvædet. Elmen er en tørstig plante med kraftig rodvækst. Hvis den vokser i en lille skål skal den formentlig vandes dagligt. Hvis du ønsker at læse lidt mere om vanding af bonsaitræer så klik her. |
||
Gødning Som med andre stueplanter bør du gøde fra starten af marts til og med oktober. Det optimale for planten er at benytte speciel gødning til bonsai, men hvis du bruger almindelig flydende gødning så brug kun ½ dosis. Gødning bør gives hvert 14 dag. |
||
Beskæring Nye skud kan med fordel beskæres når de er vokset til en længde på 5-20 cm. Klip tilbage til den længde som du finder passende. Hvis du ønsker at fjerne større grene så gøres dette bedst sidst på vinteren. |
||
Ompotning Marts til maj. Elmen overlever næsten altid ompotning. Den skyder mange rødder så en rodkrog er at anbefale. Når alle rødderne er løsnet kan de rødder som er mere end 20 cm. lange klippes over ca. halvvejs nede. Sørg for at føden af træet sidder i den rigtige højde og rens evt. toppen af foden for jord for at fremhæve den - hvis den er pæn. Hvis du ønsker at læse mere om ompotning så læs vores vejledning her. |
||
Elm som bonsai Elmen er yderst velegnet som bonsai. Den har små blade fra start og hvis den vandes når den trænger, vil den stortrives de fleste steder. Træet vokser nærmest eksplosivt og tåler kraftig beskæring både over og under jorden. Barken og bladenes mørke farve gør at de fleste elm bliver maskuline træer. |
||
Tilgængelighed Elm er ikke specielt tilgængelig, men der er naturligvis altid en chance for at finde et træ i en velassorteret blomsterbutik eller planteskole. Elmen er nok den plante som vi sælger flest af og vi har den derfor altid på lager i mange størrelser. |
||
bonsaihjørnet.dk Ålekistevej 63, 2720 Vanløse, København, Vis adresse på krak.dk, cvr. 32929923. Butikken på Ålekistevej 63 i Vanløse har åbent tirsdag-fredag kl. 15 - 18 samt lørdag kl. 11 - 15.
Søndag og mandag lukket.
(Butikken er lukket alle helligdage samt mellem jul og nytår og fredag efter Kristi Himmelfarts Dag)
Tlf. 50 54 80 62(Besvares kun i butikkens åbningstid).
(Du kan betale med Mobile Pay(nr. 67212) eller kontanter i butikken på Ålekistevej)
Nordea, regnr. 2137, kontonr. 7554 131 837.